I bil, naturligvis, herovre er der ikke nogen, der går, så det gør vi selvfølgelig heller ikke, vi er jo næsten indfødte, efter 3 ugersmiley

Efter morgenmad – separat indlæg følger – gik turen mod Lake Havasu City. En frisk lille køretur på 3 – 5 timer – afhængig af GPS-typesmiley

Vi valgte at køre igennem Joshua Tree National Park, for at se de specielle træer, der er der. (Smart sted at gøre det!) Fru Garmin (vores dødssyge GPS) synes vi skulle vende om, selvom vi var ca 2/3 inde i parken, for at køre tilbage, selvom vejen fører direkte til Lake Havasu. Åhhh, jeg savner min Navigon GPS, men den ville nok ikke gøre nytte her, da den kun har kort over Europa.

Landskabet blev mere og mere goldt, og vi ventede hele tiden at se John Wayne eller nogle indianere, landskabet var som taget ud af en god gammel western.

Der er røde bjerge og fantastiske landskaber, jeg har taget en del billeder på bedste japaner/amerikaner-manér ud af vinduet i fuld fart.

De har nogle sjove skilte herovre, Isabella og jeg er begyndt at samle på dem, altså på billeder, vi stjæler dem ikke. Midt i ørkenen er der skilte med advarsler om oversvømmelse, i et område, hvor der falder 10 cm. regn om året, hvis de er heldige. Hm, vi kom heldigvis tørskoet igennemsmiley

Vi fulgte route 62, ja ja, route 66 er først i morgen, og heldigvis var vi så fornuftige at vende om for at tanke, da et skilt meddelte os, at der ikke var mulighed for at tanke de næste 100 miles. Det er kun 160 km, men der er INTET, ingen butikker, næsten ingen huse, ingen byer, intet.

Vi kørte langs jernbanen, der ligger omgivet af absolut ingenting, men alligevel er der skrevet “graffiti” langs jernbanen med sveller og sten. Hvem der skriver det og hvorfor har vi ingen anelse om, det er måske de lokales lørdagsunderholdning??

Vi har forøvrigt passeret en statsgrænse, vi er ikke længere i Californien men i Arizona. Foreløbig har vi ikke oplevet den store forskel, de taler stadig amerikansk, siger kvikke Henrik, mens han kigger over skulderen, han har da ellers selv adgang til at oprette indlæg,-)

Grænsen blev passeret ved at køre over Colorado River, meget smuk flod, men vi har jo kun set en brøkdel endnu.

Her er dog varmere, vi har ca 33 grader, ca. 13 grader over temperaturen i San Diego. Badevandet er også varmere, det i poolen altså. Det var nemlig det sted vi “landede” efter at være ankommet til hotellet.

Nu sidder vi og slapper lidt af på værelset, inden vi finder London Bridge og noget aftensmad.