USA

Det er tidlig morgen i Las Vegas, vi ankom i går efter en lang køretur fra Grand Canyon.

Vi stoppede ved Hoover Dam, den ene side ligger i Arizona og den anden i Nevada, og der var “sikkerhedscheck” for at komme igennem, det bestod dog blot af, at en politimand kastede et blik på os og vinkede os videre. Jeg sad med kortet over USA og “Turen går til Californien” så vi lignede nok heller ikke andet end turister.

Henrik syntes ikke dæmningen så ud som på film, (han har åbenbart glemt ALT, hvad vi lærte i Universal,) så vi stoppede på Nevada-siden, hvor vi samtidig spiste frokost. Der er vejarbejde eller broarbejde, så det tog en evig tid at køre igennem det område.

Vi ankom til Las Vegas og fandt uden problemer vores hotel, stillede bilen og så blev det ellers vanskeligt. Hotellet er kæmpestort og forvirrende. For at komme til receptionen skal man igennem et inferno af et casino, hvor det bimler og bamler med “en-armede”. Folk sidder i turistuniform (dødssyg t-shirt med festligt print og shorts) og meget unge piger går rundt i meget lidt tøj og serverer drinks. Musikken er høj høj høj.

Vi blev dog checket ind, gik op og så værelset, og ellers ned for at hente vores bagage. Det var lidt af en opgave at finde tilbage til parkeringshuset, og der er selvfølgelig ikke direkte elevatoradgang derfra, næ nej, man skal først med en elevator, derefter med en rulletrappe (superduper smart, når man har en masse kufferter!) og så en anden elevator, der fører op til værelserne. Det tog ½ time eller noget i den stil.

Vores ene kuffert er stået af, så vi blev nødt til at ompakke og derefter købe en ny – købte samtidig et par andre småting.

Derefter ud på “The Strip” – hovedgaden i Vegas (findes der andre gader??) for at finde noget mad. Vi besluttede at spise i Eiffeltårnet (ikke Garmins skyld, at vi landede der!), der er Frihedsgudinden, Luxor, Rom og naturligvis også en lille bid af Paris. Vi var vist de eneste, der kom ind fra gaden for at spise, alle (andre!) var i pænt tøj og højhælede sko (kvinderne!), heldigvis havde jeg “tvunget” Henrik til at smide turistuniformen og tage noget mere almindeligt tøj på. Det var dyrt og godt at spise der. Bagefter tilbage til hotellet, igennem casinoet igen, hvor et par Blues Brothers-look a like optrådte. Vi skyndte os dog op på værelset for at sove, vi skal flyve videre til Washington.

Las Vegas er kaos, kunstig, klaustrofobisk.