Sikke et gedemarked, vi sidder nu i lufthavnen og venter på flyet til Washington, som desværre er forsinket et par timer.
Vi checkede ud af hotellet, stuepigen var allerede i gang med at rede senge, selvom al vores bagage stadig var på værelset, sengetøjet blev IKKE skiftet, vi håber det var en fejl og det bliver skiftet til de næste, der flytter ind. Hun bad om legitimation, om vi havde adgang til værelset, hm! Da vi så gik med al vores bagage var der en anden stuepige, der på gangen spurgte om vi havde taget den forkerte elevator, sagde jeg nej og hvorfor – hvilket resulterede i at hun spurgte efter vores værelsesnr. Meget mærkelig opførsel på det hotel.
Vi skulle aflevere bilen hos Avis i lufthavnen og derefter tage en shuttlebus til lufthavnen. Supernemt med 7 kufferter! Åhhhh, da vi så fik checket ind, var der 6 kg. for meget bagage i den ene kuffert, så hen og pakke om. Derefter igennem security, af med sko og trøjer og det hele, derefter med tog til vores terminal. Lufthavnen er KÆMPESTOR.
De har gratis internet, det er mere end det hotel vi lige har boet på har, der kostede det 10 $ for 24 timer, ikke dyrt, bare mærkeligt når det er gratis alle andre steder.
Næste gang I hører fra os, er det fra Washington. Det er en by, vi glæder os meget til at se.
Las Vegas er mærkelig, vi skulle måske have haft en dag til, for at kunne nå noget mere og måske se et show, men det er altså mest en by for voksne.