Blog Image

USA

Rejsebeskrivelse fra USA

I denne blog vil du løbende kunne følge med i vores tur til USA.

Vores næste tur gik til Canada og Californien, du kan læse mere her:

http://usablog.heikendorf.eu/#home

Mexico ligger IKKE i Spanien

USA Posted on 07 Oct, 2009 02:58:14

Det kan Nephew (et dansk band, mor og far!!) godt glemme alt om, vi har NÆSTEN været der i dag. Forklaring følger om lidt.

Dagen startede med en tur i San Diego Zoo for at se de berømte pandaer, begge to, så vi! Hm, de var ikke specielt samarbejdsvillige, de lå begge og sov i hver deres bur, med bagdelen til os, til trods for at vi kom hele vejen fra Danmark for at se dem.smiley

Så blev vi da heldigvis fornærmede, nej pjat, vi tog en hurtig runde i Zoo for derefter at sætte kursen mod, nej ikke Mexico, men mod et outlet, der ligger lige på grænsen. Der ligger nemlig en rigtig Disney Outlet, hvor de også har legetøj. Vi glemte vist at fortælle Victor at der også ville være 119 andre butikker, upsi dupsi, som Isabella ville have skrevet, hvis hun ellers gad at skrive på denne blogsmiley

Familiens største shoppegen, kun overgået af Annelise, gik amok i Disney (Henrik er den største shopper, hvis nogen skulle være i tvivl!), mens han betalte lavede jeg lige “Isabella og jeg går lige over og kigger hos GAP, men I står i kø-finten” og så gik jeg amok derovre. Smart, kendte jo min størrelse, da vi havde shoppet i en GAP før, derfor skulle jeg ikke prøve…(til trods for (for) meget junkfood, er jeg ikke gået over til XXXXXXL endnu)

Mens Henrik og Isabella stod i kø for at betale mine indkøb hos GAP, lavede jeg lige finten en gang til og Banana Republic. Lækker butik, der købte jeg lige et par småting…

Henrik besøgte Calvin Klein, men jeg nåede at skimme hos Ann Taylor, make-up biks og en til, men jeg fandt ikke noget.

Vi købte to kufferter, så vi har plads til alt det tøj, vi efterhånden har fået skrabet sammen.

Vi nåede ikke til Mexico, men havde også fået at vide hjemmefra at vi under ingen omstændigheder skulle tage bilen med over. Der var megakø – så vi gad heller ikke. Men meget turistagtigt blev Henrik tvunget til at stoppe bilen, så Turistsusanne kunne tage billeder af grænseovergangen, kun for blog-læsernes skyld, naturligvis.

Vi har været en tur i poolen og skal til at finde et sted at spise i San Diego-downtown. I morgen går turen til Seaworld, hvor vi skal se spækhuggere, hajer og den slags.



Omgivet af stjerner;-)

USA Posted on 06 Oct, 2009 16:46:11

Vi checkede ud af hotellet (dejligt sted for øvrigt, stor ros til Nyhavn Rejser, igen for at finde hoteller tæt på alting!) for at køre downtown og finde Walk of Fame, fortorvet hvor de kendte har fået sig en lille stjerne i fortorvet. Det er selvfølgelig ikke helt så cool som dem på Frederiksberg Allé, men bedre end ingenting;-) Vi har12 stjerner med karikaturtegninger af hver enkelt kunstner, Hollywood har sølle 2390 stjerner, den seneste kom på i fredags (2. oktober), det var Crystal Gayle, der fik den, en meget meget kendt et eller andet….smiley

Vi skulle også se det sted, hvor de kendte har sat fod- og håndtryk i cementen, og spiste faktisk også morgenmad (sund morgenmad, ja ja) lige over for Grauman’s Chinese Theatre og Kodak Theatre men på bedste vanlig vis (spejdergenet igen!!)valgte vi at gå til højre i stedet for at passere gaden, og kom igennem en del af Hollywood Boulevard, som havde nogle butikker, der bestemt ikke var for børn – selv om der var en del udklædning involveret smiley

Til gengæld fik vi taget en hel del billeder af alle stjernerne – lidt over 200 billeder af et fortorv kan man jo altid bruge…

Fandt bl.a Melissa Gilbert, Laura fra “Det lille hus på prærien, hvis der ellers er nogen, der husker hende??

Efter at have spurgt i turistinformationen og fået at vide at det var liiiiiiiige ved siden af, fandt vi det også helt uden hjælp, og det har vi da også et par billeder af.

Victor var vældig begejstret over at finde R2D2 og Darth Waders hånd- og fodaftryk der.

Derefter gik turen mod San Diego, med et lille stop ved et Disney-outlet, der lå næsten lige på vejen…

Da vi kom til hotellet i San Diego, også et dejligt sted, vores nabo er Seaworld, tog Isabella og Victor badetøj på, og hoppede i pølen. Dejligt varmt vand.

I dag tirsdag skal vi en tur i San Diego Zoo og se pandaer og derefter hjem til hotellet og slappe lidt af, det trænger børnene til.



Disneyland

USA Posted on 05 Oct, 2009 07:02:30

Kl. er nu 21.55, lokal tid, vi har været i Disneyland siden kl. 07.30 og nu er vi trætte!!!

Det har været en rigtig lang dag, men også sjov. Dog ikke i morges, da Henrik (møg-Garmin-GPS!!) tog en forkert afkørsel og kørte igennem et mindre pænt kvarter i LA, hvor der lå en masse hjemløse og sov. Tænk at leve på den måde.

Belært af erfaring (tak Erik!) tog vi billeder af, hvor vi parkerede, aldrig har jeg set sådan et stort parkeringsområde som det, der er i Disney.

Vi har mødt Pluto, Fedtmule, Chip eller var det Chap, besøgt Mickeys hus (og Mickey) og prøvet den ene sjove forlystelse efter den anden. Mere info følger i morgen, efter en god nats søvn.

I morgen skal vi ned og kigge på alle stjernerne, hvorefter turen går til San Diego. Vi kunne godt have brugt en dag eller to mere her i L.A, men nu har vi jo en god undskyldning for at komme igen;-)



Heikendorf goes to Hollywood

USA Posted on 04 Oct, 2009 06:02:35

Vi har haft en helt fantastisk dag i Universal Studios – vi begyndte dagen med en tur rundt i kulisserne, det bliver ALDRIG det samme at se film igen – det er jo snyd det hele 🙁

Vi besøgte Wisteria Lane – så dog ingen skuespillere, kørte forbi Norman Bates hus fra Psycho, mødte hajen fra Dødens Gab, kørte forbi studierne hvor CSI bliver optaget – slut med at se CSI-kanalen, ikke James;-)

Vi var derefter til et show, hvor alle vores illusioner blev taget fra os, vi fik at vide, hvordan lydeffekter bliver lavet, hvordan man bruger teaterblod, etc.

Derefter prøvede vi Jurassic Park, en forlystelse, hvor man rutsjer 25 meter lodret ned, og selvfølgelig bliver oversprøjtet med vand.

Victor og jeg mødte Scooby Doo, vi mødte alle Groucho Marx, han mente det var en lang gåtur for os fra Danmark og til Universal…

Vi besøgte også souvenirshoppen og købte et par småting…for 148 $, ca 750 kr.

Lige nu varmer kreditkortet op til en tur til Disneyland.

Vi har lige fundet ud af, at vi via vores citypass har adgang en time før de åbner, og de åbner kl. 8. så vi skal være der kl. 7.00 dut. Der er en times kørsel fra vores hotel.

GODNAT;-)



YES!! Internettet virker

USA Posted on 03 Oct, 2009 16:24:26

Man skal bare disable 80.211d på netkortet, det kunne jeg jo have sagt mig selv. Hm, fandt selv ud af det, fatter ikke hvorfor det så virkede i San Francisco – never mind, I bad om billeder – I skal få billeder. Men ikke lige nu, vi skal til Universal Studios i dag, det ligger ca. 1.6 miles fra hotellet. Vi er i Hollywood, hvis vi har glemt at gøre opmærksom på det.



Santa Barbara

USA Posted on 02 Oct, 2009 17:56:54

Dejligt hotelværelse, det er faktisk mere end et værelse, vi har seperat køkken,hvis vi skulle følge trang til at kaste os over kødgryderne. Det har vi næppe. Vi gik ned på havnen for at spise aftensmad i går, og blev selvfølgelig placeret lige ved siden af et dansk par, æv, så bliver vi nødt til at passe lidt på, hvad vi siger;-)
Maden var fantastisk god, der var friske grøntsager til, det har vi ikke været vant til i mange dage. I dag er der kun en times kørsel til Los Angeles, så vi regner med at kigge lidt på byen her, køre forbi et outlet, (eller vi nøjes nok ikke med at køre forbi) og derefter finde hotellet og bruge resten af dagen på at bade og slappe af.
Min PC vil ikke gå på det trådløse net, så jeg kan ikke opdatere så ofte som jeg gerne vil. ÆV ÆV ÆV.
PC’en kan godt finde det trådløse, men vil ikke oprette forbindelse, gode råd modtages gerne!! Jeg har prøvet at genoprette til et tidspunkt, hvor det virkede, men det hjalp ikke. Er desperat, kunne faktisk godt finde paa at koebe en netbook.

Tom, det var en vaskebjoern, ikke en rigtig bjoern.



Store træer

USA Posted on 02 Oct, 2009 05:36:06

Dagen begyndte med at en stor vaskebjørn spadserede tværs hen over vores terrasse, vi nåede desværre ikke at tage billeder, men hvor var det godt vi ikke sov for åben dør!!
Efter en let morgenmad pakkede vi og checkede ud af hotellet for at køre ned i syddelen af Yosemite, hvor de store Sequinatræer “holder til”
Først gjorde vi holdt ved souvenirbutikken, vi kender en, der snart fylder rundt, og vi fandt da også mange “pæne” ting til fødselaren, men vi må også tænke på at vi trods alt kun må have ca. 80 kg. bagage med hjem.
Derefter kørte vi ned til Mariposa, hvor vi regnede med at parkere, men en venlig park ranger, fortalte at der vejen var lukket, og der ikke var plads til flere biler. Tilbage til souvenirbutikken, parkere bilen og tage en shuttlebus tilbage. Vi kunne vælge at tage en tur rundt med en slags zoo-tog eller gå, vi valgte at gå, da turen i zoo-toget fulgte vejen (smart nok), men ikke kom tæt på træerne.Første stop var Grizzly Giant, som navnet antyder KÆMPESTORT i diamenter. Grebet af stemningen besluttede vi også at se alle de andre træer. Kl. var omkring 11, så der var jo laaang tid til frokost. Hvad vi ikke lige
havde beregnet (typisk os!) var at træerne var placeret (meget dårligt planlagt af de der park rangers;-) i 2000 meters højde, det kunne vi jo godt mærke. Der var lidt brok fra den yngste i selskabet over at vi skulle gå så langt for at se sådan nogle ÅNDSSVAGE træer. Vi havde regnet med at gøre pitstop ved museet og tanke lidt op, men det eneste der blev tilbudt der, var en vandhane, hvor man kunne fylde sin vandflaske (som vi meget genialt, dog havde medbragt – man skulle næsten tro vi havde været spejdere!!). Efter den tur, tog vi hen til bilen, spiste is (dagens frokost!) og kørte derefter
mod Monterey, en lille køretur på kun 4 timer.

Derefter gaar turen mod Santa Barbare, mere info foelger, naar vi kan komme paa det aandssvage net, tak for de mange soede kommentarer, SVOGER!!



Yosemite

USA Posted on 02 Oct, 2009 05:30:16

Vi besluttede at droppe Beringer (ja, ja, utroligt, men en vinmark er altså en vinmark, set en, set dem alle), da vi havde en lang køretur foran os. Vi skulle køre i ca. 4 timer for at komme til Yosemite Nationalpark. Turen dertil var som at være med i en film, det
første stykke tid kørte vi langs majsmarker, så tankerne blev lidt hen på “Menneskejagt” af Alfred Hitchcook, hvor en eller anden bliver jaget i en majsmark.
Vi kørte forbi trailerparker, hvor man ikke forstår at folk faktisk bor, og det sidste lange stykke vej, var det fuldstændig som at være med i et afsnit af “Det lille hus på prærien” eller en eller anden cowboyfilm.
Vores hotel ligger 2 miles fra selve parken, så efter vi havde checket ind, kørte vi ind i parken, (20$ for hele bilen). Her er fantastisk smukt, det kan ikke beskrives, det skal ses.
Efter en kort tur derinde, kørte vi ud igen, men i morgen skal vi ned og se de store sequino-træer, den tur tager ca. 1 times tid, og hverken Isabella eller jeg havde tøj og sko på til den tur, så vi venter som sagt til i morgen.
Efter turen i parken tog Victor sig en tur i svømmepølen, Henrik var med, mens Isabella og jeg blev på værelset og lavede ingenting. Der er ikke internet på dette hotel, og der var heller ikke noget igår, æv, så jeg skriver bare, og overfører til vores blog, så snart vi kommer på nettet.
Jeg glemte helt at skrive at Isabella og jeg lærte, på den hårde måde, at en low carb-burger er en burger uden burgerbolle. Vi spiste frokost på en landevejssnask, og da Isabella var lidt for længe om at beslutte sig, fik hun det samme som jeg. Det blev jeg ikke populær på:-(
Aftensmaden blev indtaget på hotellets pizzaria, der var ikke så mange andre muligheder, vi havde kørt nok, så det blev pizza. De mættede, mere er der vist ikke at sige om dem..



« PreviousNext »