I går var vi på Alcatraz, vi havde bestilt billetter over nettet, da vi kom tilbage fra Fisherman’s Wharf, da deres net jo var nede dagen før. Det gik nemt og smertefrit (94$ for os 4- men turen var alle pengene værd).

Selve turen derud tog ca. 10 minutter og der er 2.78 km. (meget nøjagtigt, jeg havde nemlig GPS-ur på, så jeg kunne måle det).

Alligevel mener man ikke at der er nogen fanger, der er nået i land, da vandet er ispiskende koldt og strømmen er meget stærk.

Vi gik direkte op til selve fængslet og fik udleveret ørebøffer til en audio tour, så vi selv kunne gå rundt og følge instrukserne.

Det er forhenværende fanger og personale, der fortæller, meget spændende og helt ufatteligt at der har levet folk i de celler. Det er fuldstændig som de forskellige film man har set om fængsler i USA.

Turen var selvfølgelig på engelsk, men vi fik da oversat det meste til Victor og forklaret ham, hvad der var sket og hvordan de havde levet. Det der dog gjorde mest indtryk på ham, var at der sad en tidligere indsat henne i souvenirbutikken (jo, selv der er der en souvenirbutik!) og signerede sin bog. Victor mente at de godt kunne lade ham gå igen, da han så meget gammel ud. Han var med færgen hjem, så vi… John Dekker, dømt for bankrøveri, han sad der i 29 år, så det må vist også siges at være nok.

Sjovt nok (ha ha) var Al Capone dømt for skattesvig, hvilket ikke burde udløse en billet til Alcatraz, da det kun var de “værste” forbrydere, der sad der.

Nu gider vi i hvert fald ikke høre brok om størrelsen og indretningen af vores børns værelser;-)

Efter Alcatraz trængte vi til en is, og tog derefter en cable car hjem igen. Nu er vi blevet erfarne Cable Car-guys, så vi stod selvfølgelig op hele vejen.

I dag skal vi forlade San Francisco og hente bil, derefter kører vi til Sonoma, med en lille afstikker til et outlet. Lidt tøj skal man jo have…