USA

Jeg har kørt på Route 66 og jeg fik en trøje, den var grøn. Jeg fik også en kasket og en nummerplade til min sæbekassebil.

Jeg fik også nogle flotte klistermærker til sæbekassebilen med route 66 skrevet på.

Jeg så også Lynet MaQueen fra Cars.

Nu er jeg i Grand Canyon – det store “hul” – her er meget flot, men der er langt ned!

Route 66

Vi forlod Lake Havasu tidligt efter et solidt morgenmåltid, vi havde nemlig en pæn tur foran os, pæn i tid, ca. 3 -4 timer til Grand Canyon.

Eftersom vi (endnu) en gang valgte at ignorere “Garmin – den grusomme” blev turen lidt længere, men det var med vilje vi ville nemlig køre på Route 66 – den legendariske rute fra Chigago til Santa Monica. Vi nuppede dog kun en lille del af turen, nemlig fra Killmann til Grand Canyon, og med alle de mange sjove butikker, blev vi nødt til at stoppe ret tit;-)

Inden vi kom ind på selve route 66, kørte vi langs godstur så lange som jeg ved ikke hvad. Der skal 4 lokomotiver til at trække dem, de første containere er i to lag, og derefter er det sættevogne til lastbiler i lange baner. Meget imponerende.

Vi stoppede (under vilde protester fra GPS-GARMIN) i et besøgscenter, hvor man kunne lære mere om ruten og desuden købe pæne ting til hjemmet. Vi modstod dog fristelsen til at købe en broderet kuffert…og jeg MÅTTE ikke købe et broderisæt, hvor man selv kunne brodere route 66 (beklager søster, jeg finder noget andet)

De tilbød desuden “travelkit” kun til voksne, da det indholdt ting uegnede for børn, både Henrik og jeg tog et, og da vi kom ud i bilen, vidste det sig, at de “uegnede ting” var tamponer! Mener også de er uegnede for mænd….

Vores næste stop var hos Hackberry General Store, jeg havde læst i “Turen går til Californien” at man ikke må gå glip af det sted.

Det kan næsten ikke beskrives, det skal ses, se billederne senere på Picasa.

http://picasaweb.google.dk/susanneheikendorf/Route66?feat=directlink

Manden ved kassen ligner en, der har eksisteret siden vejen blev anlagt, en sjov gammel fyr. Da vi stod ved kassen, stod der en lige så gammel mand bag os, med noget der lignede route66-øl. Henrik spurgte ham og fik at vide at det var root beer uden alkohol –

da jeg så spurgte hvad det er, gav hele køen sit besyv med – vi købte to, selvom vi fik at vide at europæere mener det smager af hostesaft. Vi kan endnu ikke fortælle om det er sandt eller ej, har ikke smagt dem. Vi købte også et par andre småting til hjemmet – vores eget. Næste stop var for at spise frokost, det foregik i et indianerreservat, hvor maden var forbavsende god og priserne forbavsende fornuftige.

De havde naturligvis også en lille souvenirbutik, hvor Isabella og Victor fik hver deres “hold onde ånder væk- og drøm sødt-armbånd” – det har hjulpet, vi har ikke set skyggen af onde ånder,-)

Vi stoppede i endnu en by, bare for at kigge og kørte derefter direkte til Grand Canyon.

Her skal vi være i 2 nætter, heldigvis, det var en lang køretur og vi var alle trætte – men vi skulle selvfølgelig lige hen og se “hullet”.

Igen stor ros til Nyhavn Rejser, vi skulle gå maks. 5 minutter for at nå til South Rim, kanten af Grand Canyon.

Sikke en udsigt!! Victor var lidt nervøs, for der er jo ikke specielt børnesikret, og han kunne ikke rigtigt lide at gå ned af stien.

Måske var det træthed efter køreturen og går bedre i morgen? Vi skal ikke ud og hike, men tager enten en bus rundt eller en helikopter, skal lige finde ud af, hvilke muligheder der er og om ALLe har lyst til helikoptorturen. Hvis ikke, bliver det bus.

Vi spiste mad på hotellet, der er cafeteria, og det er udmærket mad, det mætter og mere er der ikke at sige om det – Gordan Ramsay ville helt sikkert kunne komme med et par forbedringstips.