Æv, i dag er det sidste dag og vi skal hjem
– det har vi overhovedet ikke tid til!
I går meldte Henrik sig frivilligt til at være “Washington-Monument-billetansvarlig”, så han tog løbetøj og løbesko på og løb hen for at hente billetter. De er gratis, men skal altså hentes samme dag, hvis man ikke har været så snedig at forudbestille. Så snedige havde vi ikke været…
Vi fik billetter til kl. 12 og måtte pænt stå og vente i kø, de lukker 8 – 9 stk. ind af gangen, men kun for at komme igennem sikkerhedscheck, så får man pænt at vide at man skal sætte sig og vente indtil næste hold er checket og så er det ellers op med elevatoren. Der er små vinduer i 500 fods højde, hvor man har udsigt over hele Washington, desværre var det øsepøseregnvejr, så udsigten var lidt begrænset.
Derefter en etage ned for at tage elevatoren, glasset i elevatoren bliver frosted, det er en gasart fortalte rangeren, så vi ikke bliver dårlige over, hvor hurtigt elevatoren kører. Den stopper to gange på turen ned, hvor man bl.a. kan se farveforskellen på bygningen, den stod stille nogle år på grund af manglende finanser.
Sjov oplevelse, vi anede slet ikke at man kunne komme op i Washington Monumentet.
Efter den tur iførte vi os smarte regnslag, og gik hen for at se Jefferson Memorial, Victor synes det er mærkeligt at lave sådan et stort monument for bare en mand, når soldaterne fra Vietnam og Korea “bare” har fået en væg – og det har han vel ret i…
Våde og trætte (og lidt sure….
) fandt vi det første det bedste sted at spise frokost. Det var på Holocaust museet, vi var dog ikke inde, kun i cafeen (vegetarisk!), hvor vi selvfølgelig også skulle igennem et sikkerhedscheck.
Taxa hjem – slappe lidt af – og så afsted til Union Station for at se den, meget flot.
