4. dag i New York skulle være store-shoppingdag, men det egner vi os altså ikke til. Vi tog ellers afsted tidligt for at komme til Macy’s – og havde gjort vores hjemmearbejde godt ved at studere hjemmesiden MEGET grundigt. Det er verdens største stormagasin – ja det kan godt passe, det er fuldstændig uoverskueligt, så vi opgav simpelthen.
I stedet tog vi bussen hen til Central Park – og i modsætning til Isabella synes jeg ikke den er falsk, jeg synes den er helt fantastisk – tænk at være i sådan en by med så mange indbyggere, og så være i en park og ikke kunne høre trafik eller andet støj – med mindre man regner alle musikanterne for at udøve støj;-)
Vi spiste hotdogs (husk vi fik grøntsager i går til aftensmad) i parken, jeg troede de blev serveret med alt muligt mærkeligt, men de kunne kun svinge sig op til at tilbyde sennep og/eller ketchup – hm.
Efter en dejlig tur rundt i noget af parken, tog vi hjem og hvilede lidt, hvorefter vi besluttede at finde vores shoppegen. Isabella fandt sit i en GAP-butik, og da vi stødte ind i en Esprit på Fifth Avenue, fandt Henrik og jeg også vores. Det blev til nogle t-shirts og nogle kjoler (kjolerne til Isabella og mig!). Victors shoppegen har aldrig været væk, og han har lige pludselig fået en stor interesse for baseball, hvilket måske skyldes at vi bor lige over for Yankees clubhouse – svarer til FCK-shoppen derhjemme, bare baseball. Han kunne gå amok derinde, men det får han ikke lov til, han fik et bat og en bold.
I morgen tidlig, meget tidligt, flyver vi til San Francisco.
det var da mærkeligt med det gen jeg har ikke problemer med at se billeder her og på fredriksberg er alt vel
Saa nu har i faaet nok af NYHave a safe trip to LALove you all
Shoppegen – jeg troede da virkelig kun, at det var undertegnede, der er udstyret med et sådant……
I er velkomne til at forsøge at slå rekorden med NI par briller MED læsefelt på 14 dage – tihi.
Rigtig go’ tur on your early morning flight to Frisco………..