USA

4. dag i New York skulle være store-shoppingdag, men det egner vi os altså ikke til. Vi tog ellers afsted tidligt for at komme til Macy’s – og havde gjort vores hjemmearbejde godt ved at studere hjemmesiden MEGET grundigt. Det er verdens største stormagasin – ja det kan godt passe, det er fuldstændig uoverskueligt, så vi opgav simpelthen.

I stedet tog vi bussen hen til Central Park – og i modsætning til Isabella synes jeg ikke den er falsk, jeg synes den er helt fantastisk – tænk at være i sådan en by med så mange indbyggere, og så være i en park og ikke kunne høre trafik eller andet støj – med mindre man regner alle musikanterne for at udøve støj;-)

Vi spiste hotdogs (husk vi fik grøntsager i går til aftensmad) i parken, jeg troede de blev serveret med alt muligt mærkeligt, men de kunne kun svinge sig op til at tilbyde sennep og/eller ketchup – hm.

Efter en dejlig tur rundt i noget af parken, tog vi hjem og hvilede lidt, hvorefter vi besluttede at finde vores shoppegen. Isabella fandt sit i en GAP-butik, og da vi stødte ind i en Esprit på Fifth Avenue, fandt Henrik og jeg også vores. Det blev til nogle t-shirts og nogle kjoler (kjolerne til Isabella og mig!). Victors shoppegen har aldrig været væk, og han har lige pludselig fået en stor interesse for baseball, hvilket måske skyldes at vi bor lige over for Yankees clubhouse – svarer til FCK-shoppen derhjemme, bare baseball. Han kunne gå amok derinde, men det får han ikke lov til, han fik et bat og en bold.

I morgen tidlig, meget tidligt, flyver vi til San Francisco.

Efter museet tog vi bussen rundt om Central Park, lige med en afstikker til Harlem. Der er stor forskel på de guider, der er ombord på busserne, vi har været udsat for “wannabe”NYPD’s og “wannabe” stand-up’ere, guider, der synger så snart de selv synes det falder HELT naturligt ind i den historie, de er i gang med at fortælle, og det falder helt naturligt rigtig mange gange.

Det bliver en stor dag, når jeg kan lære at holde min mund, men efter at to passagerer på bussen røg (det er strengt forbudt i den åbne dobbeltdækker!), stjal guidens regnslag og så ovenikøbet talte så højt sammen, at vi faktisk ikke kunne høre, hvad guiden sagde, blev jeg simpelthen nødt til at sige noget til dem – især da kvindemennesket lige havde afbrudt guiden for at høre, om han vidste hvad der skete i Central Park lige ved det telt vi passerede. Så vendte jeg mig om på mit bedste engelske og sagde at det havde han faktisk lige fortalt, så hvis de ville være så venlige at holde deres mund, og ikke bavle henover (bavle med håndtegn, der vist er internationalt, de forstod det vidst!) så ville vi andre være glade. Det blev guiden også, jeg fik en ven for livet, og han sagde at sådan havde de været på hele turen. Jeg er sikker på at det beror på en tilfældighed at de stod af ved næste stop….

Vi spiste middag på en rigtig dejlig restaurant, hvor de serverede grøntsager, ikke de obligatoriske french fries (nej, Isabella, det er ikke grøntsager, selvom det står på t-shirts fra GAP). Vi sad på en tagterrasses med udsigt til en stor vej, hvor der ofte var udrykning.

Hold da helt ferie, hvor amerikanerne ikke respekterer blå blink, de flytter overhovedet ikke deres biler så brandvæsen, ambulancer eller politi kan komme frem. Min teori er, at de har fået kørekort så tidligt, og har så store parkeringspladser, hvor de ikke behøver at afstandsbedømme, at de simpelthen ikke kan se, at der er plads nok til at køre lidt ud til siden.

På grund af klimamødet er byen er fyldt med politibetjente og FBI -øhhh, det sidste digter vi – store mænd i jakkesæt, solbriller og ørebøffer, det er da FBI, er det ikke? Måske skulle vi til at skære lidt ned på CSI-forbruget? Der kommer ellers en helt ny serie, NCSI fra Los Angeles, den havde premiere i tirsdags…