USA

Og sikkert et meget stort og smukt “hul”, men vi har sandsynligvis ikke internetforbindelse de næste 2 dage, så der kommer ikke nyheder herfra, før vi er i Las Vegas.

I bil, naturligvis, herovre er der ikke nogen, der går, så det gør vi selvfølgelig heller ikke, vi er jo næsten indfødte, efter 3 uger

Efter morgenmad – separat indlæg følger – gik turen mod Lake Havasu City. En frisk lille køretur på 3 – 5 timer – afhængig af GPS-type

Vi valgte at køre igennem Joshua Tree National Park, for at se de specielle træer, der er der. (Smart sted at gøre det!) Fru Garmin (vores dødssyge GPS) synes vi skulle vende om, selvom vi var ca 2/3 inde i parken, for at køre tilbage, selvom vejen fører direkte til Lake Havasu. Åhhh, jeg savner min Navigon GPS, men den ville nok ikke gøre nytte her, da den kun har kort over Europa.

Landskabet blev mere og mere goldt, og vi ventede hele tiden at se John Wayne eller nogle indianere, landskabet var som taget ud af en god gammel western.

Der er røde bjerge og fantastiske landskaber, jeg har taget en del billeder på bedste japaner/amerikaner-manér ud af vinduet i fuld fart.

De har nogle sjove skilte herovre, Isabella og jeg er begyndt at samle på dem, altså på billeder, vi stjæler dem ikke. Midt i ørkenen er der skilte med advarsler om oversvømmelse, i et område, hvor der falder 10 cm. regn om året, hvis de er heldige. Hm, vi kom heldigvis tørskoet igennem

Vi fulgte route 62, ja ja, route 66 er først i morgen, og heldigvis var vi så fornuftige at vende om for at tanke, da et skilt meddelte os, at der ikke var mulighed for at tanke de næste 100 miles. Det er kun 160 km, men der er INTET, ingen butikker, næsten ingen huse, ingen byer, intet.

Vi kørte langs jernbanen, der ligger omgivet af absolut ingenting, men alligevel er der skrevet “graffiti” langs jernbanen med sveller og sten. Hvem der skriver det og hvorfor har vi ingen anelse om, det er måske de lokales lørdagsunderholdning??

Vi har forøvrigt passeret en statsgrænse, vi er ikke længere i Californien men i Arizona. Foreløbig har vi ikke oplevet den store forskel, de taler stadig amerikansk, siger kvikke Henrik, mens han kigger over skulderen, han har da ellers selv adgang til at oprette indlæg,-)

Grænsen blev passeret ved at køre over Colorado River, meget smuk flod, men vi har jo kun set en brøkdel endnu.

Her er dog varmere, vi har ca 33 grader, ca. 13 grader over temperaturen i San Diego. Badevandet er også varmere, det i poolen altså. Det var nemlig det sted vi “landede” efter at være ankommet til hotellet.

Nu sidder vi og slapper lidt af på værelset, inden vi finder London Bridge og noget aftensmad.

Da vi kom til hotellet, som er rigtig pænt, til trods for folks (amerikaneres) negative kommentarer på Tripadvisor.com, skyndte vi os at finde badetøjet frem og kaste os ned i poolen. Der står godt nok den er opvarmet, meeeeen den er kun lige nummmeret varmere end Stillehavet, og vi er jo nogen, der har været der

Henrik og jeg solbadede mest (det var ikke så koldt) og vandhundene pjaskede i poolen. Som skrevet i går er klimaet helt anderledes end i San Diego, meget varmere, så det blev kun til et par timer i solen.

Derefter tog vi til det lille diskrete outlet med kun 130 butikker, Isabella og jeg gik alene, Henrik og Victor gik sammen, det gik fint, vi ringede sammen på nogenlunde bestemte tidspunkter, så vi vidste hvor hinanden var, og mødtes for at smide vores høst ind i bilen.

Efter et par timer der, gik turen til hotellet, lige skifte tøj og ud at finde noget at spise. Det var ikke en helt nem opgave, de nærmeste restauranter var lukkede, så vi besluttede at hente bilen og køre til downtown, som ikke er så langt væk. Man går åbenbart ikke her i landet, FORTOVENE er slet ikke oplyst. Vi fandt en dejlig italiensk restaurant, der serverede spinat til hovedretterne, dejligt med nogle grøntsager, det savner jeg virkelig. Der skal gnaskes gulerødder, når jeg kommer tilbage igen

I dag går turen til Lake Havasu, det er en køretur på ca. 3-4 timer, men vi gør holdt i Joshua Tree National Park og kigger på….træer.

Man kan ikke have været på vestkysten uden at have dyppet fødderne i Stillehavet, så det var det første vi gjorde i morges.

De kiggede godt nok noget, de surfere, der lå i varme våddragter og ventede på den rette bølge over at se 4 blege danskere (ok, det kunne de ikke se!) parate til at gå i vandet.

Om det var koldt? Det var ikke koldt, det var ISPISKENDE HYSTERISK ISKOLDT.

Strømmen var desuden meget stærk, så det blev kun til lidt sopperi.

Efter et bad og lidt morgenmad, gik turen til Palm Springs, hvor Isabella og Victor hygger i poolen.

Solen er meget stærk her, sjovt med de enorme temperaturforskelle der er, i San Diego gik meget af tiden med hættetrøjer (det er ikke en joke!) fordi der kun var 20 grader – 2 timers kørsel ind i landet gør en stor forskel, men det er jo også ørken.

Senere i dag skal vi ud at shoppe lidt, undskyldningen er at Isabella mangler tøj;-)

Vi havde en skøn dag i Seaworld i går.

Dagen begyndte med at vi kom forbi et sted, hvor man kunne fodre delfiner – vi troede det var noget man skulle forudbestille og betale spidsen af en jetjager for – men nej, der var et bassin, hvor man kunne håndfodre delfiner og ae dem. Sikke en oplevelse!!

Vi købte nogle fisk af en eller anden art, (4 små bakker for 21$ = 100 kr. men alle pengene værd) og så kunne vi ellers fodre delfiner og ae dem. Det var sjovt og hele turen til Seaworld værd.

Derefter var det tid til at møde Shamu, det kalder Seaworld deres spækhuggere (som på engelsk dramatisk hedder KILLER whales!) – det var ikke showet, men en opvisning i, hvordan man træner dem – (“hvorfor det mor, der er da ikke nogen af os, der har hvaler derhjemme?” – sagde Victor, og det har han jo ret i)

Vi kom derefter forbi søløverne, som man OGSÅ må fodre – det gjorde vi så også, de stiller sig simpelthen op, der hvor folk står med de “lækre” fisk og tigger. Det er om at være hurtig ellers tager havmågerne dem fra en, de er MEGET agressive.

Dem kunne vi ikke (ok, jeg turde i hvert fald ikke) røre, hverken søløverne eller mågerne;-)

Man kunne også fodre flamingoer, men det sprang vi over.

Vi tog hen til det store spækhuggershow, helt fantastisk – tænk hvad man kan lære sådan nogle størrelser.

Først skulle vi dog lige “ære krigens helte” – så alle soldater, eller andre, der har noget med forsvaret af USA at gøre, skulle rejse sig op, så vi andre kunne klappe af dem og se dem på storskærm – MEGET amerikansk – men egentlig også lidt rørende at almindelige mennesker gider takke for den indsats de udfører – uagtet hvad man ellers mener om krigen.

Nok om det – spækhuggerne og deres trænere var meget imponerende.

Vi så også “Pet Rules” – show med hunde, grise, katte og ænder samt et show med søløver – meget sjovt, men også meget lig det vi så i Disney (Hov – er man lige blevet forvænt eller hvad!!)

Efter 7 timer tog vi afsted (mest fordi Seaworld lukkede på det tidspunkt – snedigt nok blev man lodset ud igennem deres souvenirbutikker – og Henrik fandt da også et par småting…), hvorefter vi tog ud til Stillehavet – en køretur på 3 minutter, og så solen gå ned. Vi købte pizzaer med hjem, ikke nogen stor kulinarisk oplevelse, men dog mad i maven.

Godt mætte af oplevelser sluttede endnu en dejlig dag.

Om et par timer går turen mod Palm Springs – en by i Californiens ørken, vi skal køre ca. 2 timer og planlægger at nyde resten af dagen i swimmingpoolen.

Hm…der er altså også et lillebitte outlet med kun 130 butikker lige en ½ times kørsel fra hotellet…

Der er billeder her (og hvis nogen skulle være interesseret i yderligere 50 billeder af solnedgang over Stillehavet er vi leveringsdygtige!):

http://picasaweb.google.dk/susanneheikendorf/Seaworld?feat=directlink

I dag har jeg været i San Diego Zoo og set pandaer, og jeg fik også en pandabamse af min mor og far. Det er IKKE den I ser på billedet;-)

Det kan Nephew (et dansk band, mor og far!!) godt glemme alt om, vi har NÆSTEN været der i dag. Forklaring følger om lidt.

Dagen startede med en tur i San Diego Zoo for at se de berømte pandaer, begge to, så vi! Hm, de var ikke specielt samarbejdsvillige, de lå begge og sov i hver deres bur, med bagdelen til os, til trods for at vi kom hele vejen fra Danmark for at se dem.

Så blev vi da heldigvis fornærmede, nej pjat, vi tog en hurtig runde i Zoo for derefter at sætte kursen mod, nej ikke Mexico, men mod et outlet, der ligger lige på grænsen. Der ligger nemlig en rigtig Disney Outlet, hvor de også har legetøj. Vi glemte vist at fortælle Victor at der også ville være 119 andre butikker, upsi dupsi, som Isabella ville have skrevet, hvis hun ellers gad at skrive på denne blog

Familiens største shoppegen, kun overgået af Annelise, gik amok i Disney (Henrik er den største shopper, hvis nogen skulle være i tvivl!), mens han betalte lavede jeg lige “Isabella og jeg går lige over og kigger hos GAP, men I står i kø-finten” og så gik jeg amok derovre. Smart, kendte jo min størrelse, da vi havde shoppet i en GAP før, derfor skulle jeg ikke prøve…(til trods for (for) meget junkfood, er jeg ikke gået over til XXXXXXL endnu)

Mens Henrik og Isabella stod i kø for at betale mine indkøb hos GAP, lavede jeg lige finten en gang til og Banana Republic. Lækker butik, der købte jeg lige et par småting…

Henrik besøgte Calvin Klein, men jeg nåede at skimme hos Ann Taylor, make-up biks og en til, men jeg fandt ikke noget.

Vi købte to kufferter, så vi har plads til alt det tøj, vi efterhånden har fået skrabet sammen.

Vi nåede ikke til Mexico, men havde også fået at vide hjemmefra at vi under ingen omstændigheder skulle tage bilen med over. Der var megakø – så vi gad heller ikke. Men meget turistagtigt blev Henrik tvunget til at stoppe bilen, så Turistsusanne kunne tage billeder af grænseovergangen, kun for blog-læsernes skyld, naturligvis.

Vi har været en tur i poolen og skal til at finde et sted at spise i San Diego-downtown. I morgen går turen til Seaworld, hvor vi skal se spækhuggere, hajer og den slags.

Vi checkede ud af hotellet (dejligt sted for øvrigt, stor ros til Nyhavn Rejser, igen for at finde hoteller tæt på alting!) for at køre downtown og finde Walk of Fame, fortorvet hvor de kendte har fået sig en lille stjerne i fortorvet. Det er selvfølgelig ikke helt så cool som dem på Frederiksberg Allé, men bedre end ingenting;-) Vi har12 stjerner med karikaturtegninger af hver enkelt kunstner, Hollywood har sølle 2390 stjerner, den seneste kom på i fredags (2. oktober), det var Crystal Gayle, der fik den, en meget meget kendt et eller andet….

Vi skulle også se det sted, hvor de kendte har sat fod- og håndtryk i cementen, og spiste faktisk også morgenmad (sund morgenmad, ja ja) lige over for Grauman’s Chinese Theatre og Kodak Theatre men på bedste vanlig vis (spejdergenet igen!!)valgte vi at gå til højre i stedet for at passere gaden, og kom igennem en del af Hollywood Boulevard, som havde nogle butikker, der bestemt ikke var for børn – selv om der var en del udklædning involveret

Til gengæld fik vi taget en hel del billeder af alle stjernerne – lidt over 200 billeder af et fortorv kan man jo altid bruge…

Fandt bl.a Melissa Gilbert, Laura fra “Det lille hus på prærien, hvis der ellers er nogen, der husker hende??

Efter at have spurgt i turistinformationen og fået at vide at det var liiiiiiiige ved siden af, fandt vi det også helt uden hjælp, og det har vi da også et par billeder af.

Victor var vældig begejstret over at finde R2D2 og Darth Waders hånd- og fodaftryk der.

Derefter gik turen mod San Diego, med et lille stop ved et Disney-outlet, der lå næsten lige på vejen…

Da vi kom til hotellet i San Diego, også et dejligt sted, vores nabo er Seaworld, tog Isabella og Victor badetøj på, og hoppede i pølen. Dejligt varmt vand.

I dag tirsdag skal vi en tur i San Diego Zoo og se pandaer og derefter hjem til hotellet og slappe lidt af, det trænger børnene til.