Man skal bare disable 80.211d på netkortet, det kunne jeg jo have sagt mig selv. Hm, fandt selv ud af det, fatter ikke hvorfor det så virkede i San Francisco – never mind, I bad om billeder – I skal få billeder. Men ikke lige nu, vi skal til Universal Studios i dag, det ligger ca. 1.6 miles fra hotellet. Vi er i Hollywood, hvis vi har glemt at gøre opmærksom på det.
YES!! Internettet virker
USA Posted on 03 Oct, 2009 16:24:26- Comments(3) https://blog.heikendorf.eu/?p=24
Santa Barbara
USA Posted on 02 Oct, 2009 17:56:54Dejligt hotelværelse, det er faktisk mere end et værelse, vi har seperat køkken,hvis vi skulle følge trang til at kaste os over kødgryderne. Det har vi næppe. Vi gik ned på havnen for at spise aftensmad i går, og blev selvfølgelig placeret lige ved siden af et dansk par, æv, så bliver vi nødt til at passe lidt på, hvad vi siger;-)
Maden var fantastisk god, der var friske grøntsager til, det har vi ikke været vant til i mange dage. I dag er der kun en times kørsel til Los Angeles, så vi regner med at kigge lidt på byen her, køre forbi et outlet, (eller vi nøjes nok ikke med at køre forbi) og derefter finde hotellet og bruge resten af dagen på at bade og slappe af.
Min PC vil ikke gå på det trådløse net, så jeg kan ikke opdatere så ofte som jeg gerne vil. ÆV ÆV ÆV.
PC’en kan godt finde det trådløse, men vil ikke oprette forbindelse, gode råd modtages gerne!! Jeg har prøvet at genoprette til et tidspunkt, hvor det virkede, men det hjalp ikke. Er desperat, kunne faktisk godt finde paa at koebe en netbook.
Tom, det var en vaskebjoern, ikke en rigtig bjoern.
- Comments(5) https://blog.heikendorf.eu/?p=25
Store træer
USA Posted on 02 Oct, 2009 05:36:06Dagen begyndte med at en stor vaskebjørn spadserede tværs hen over vores terrasse, vi nåede desværre ikke at tage billeder, men hvor var det godt vi ikke sov for åben dør!!
Efter en let morgenmad pakkede vi og checkede ud af hotellet for at køre ned i syddelen af Yosemite, hvor de store Sequinatræer “holder til”
Først gjorde vi holdt ved souvenirbutikken, vi kender en, der snart fylder rundt, og vi fandt da også mange “pæne” ting til fødselaren, men vi må også tænke på at vi trods alt kun må have ca. 80 kg. bagage med hjem.
Derefter kørte vi ned til Mariposa, hvor vi regnede med at parkere, men en venlig park ranger, fortalte at der vejen var lukket, og der ikke var plads til flere biler. Tilbage til souvenirbutikken, parkere bilen og tage en shuttlebus tilbage. Vi kunne vælge at tage en tur rundt med en slags zoo-tog eller gå, vi valgte at gå, da turen i zoo-toget fulgte vejen (smart nok), men ikke kom tæt på træerne.Første stop var Grizzly Giant, som navnet antyder KÆMPESTORT i diamenter. Grebet af stemningen besluttede vi også at se alle de andre træer. Kl. var omkring 11, så der var jo laaang tid til frokost. Hvad vi ikke lige
havde beregnet (typisk os!) var at træerne var placeret (meget dårligt planlagt af de der park rangers;-) i 2000 meters højde, det kunne vi jo godt mærke. Der var lidt brok fra den yngste i selskabet over at vi skulle gå så langt for at se sådan nogle ÅNDSSVAGE træer. Vi havde regnet med at gøre pitstop ved museet og tanke lidt op, men det eneste der blev tilbudt der, var en vandhane, hvor man kunne fylde sin vandflaske (som vi meget genialt, dog havde medbragt – man skulle næsten tro vi havde været spejdere!!). Efter den tur, tog vi hen til bilen, spiste is (dagens frokost!) og kørte derefter
mod Monterey, en lille køretur på kun 4 timer.
Derefter gaar turen mod Santa Barbare, mere info foelger, naar vi kan komme paa det aandssvage net, tak for de mange soede kommentarer, SVOGER!!
- Comments(4) https://blog.heikendorf.eu/?p=26
Yosemite
USA Posted on 02 Oct, 2009 05:30:16 Vi besluttede at droppe Beringer (ja, ja, utroligt, men en vinmark er altså en vinmark, set en, set dem alle), da vi havde en lang køretur foran os. Vi skulle køre i ca. 4 timer for at komme til Yosemite Nationalpark. Turen dertil var som at være med i en film, det
første stykke tid kørte vi langs majsmarker, så tankerne blev lidt hen på “Menneskejagt” af Alfred Hitchcook, hvor en eller anden bliver jaget i en majsmark.
Vi kørte forbi trailerparker, hvor man ikke forstår at folk faktisk bor, og det sidste lange stykke vej, var det fuldstændig som at være med i et afsnit af “Det lille hus på prærien” eller en eller anden cowboyfilm.
Vores hotel ligger 2 miles fra selve parken, så efter vi havde checket ind, kørte vi ind i parken, (20$ for hele bilen). Her er fantastisk smukt, det kan ikke beskrives, det skal ses.
Efter en kort tur derinde, kørte vi ud igen, men i morgen skal vi ned og se de store sequino-træer, den tur tager ca. 1 times tid, og hverken Isabella eller jeg havde tøj og sko på til den tur, så vi venter som sagt til i morgen.
Efter turen i parken tog Victor sig en tur i svømmepølen, Henrik var med, mens Isabella og jeg blev på værelset og lavede ingenting. Der er ikke internet på dette hotel, og der var heller ikke noget igår, æv, så jeg skriver bare, og overfører til vores blog, så snart vi kommer på nettet.
Jeg glemte helt at skrive at Isabella og jeg lærte, på den hårde måde, at en low carb-burger er en burger uden burgerbolle. Vi spiste frokost på en landevejssnask, og da Isabella var lidt for længe om at beslutte sig, fik hun det samme som jeg. Det blev jeg ikke populær på:-(
Aftensmaden blev indtaget på hotellets pizzaria, der var ikke så mange andre muligheder, vi havde kørt nok, så det blev pizza. De mættede, mere er der vist ikke at sige om dem..
- Comments(1) https://blog.heikendorf.eu/?p=27
Shoppegen fundet i Petaluma – nu lettere brugt
USA Posted on 02 Oct, 2009 05:28:53 Vi efterlod Isabella og Victor på hotellet mens vi hentede bilen (Pontiac et eller andet!),besluttede dog at tage dem med på resten af turen, også fordi de passede på vores bagage;-) Pjat. Henrik skulle lige vænne sig til bilen, og findes der en bedre gade i San Franciso at gøre det på en Lombart Street? Det er den med alle hårnålesvingene.
For at komme dertil bliver man nødt til at køre på nogle superstejle bakker, skræmmende, synes jeg, men Henrik klarede det selvfølgelig i fin stil. Der stod mange turister for at tage billeder af de biler, der kom kørende der, så vi er sikkert med på en del billeder. Vi tog også en masse billeder, mens vi kørte…ja Henrik gjorde ikke, han kørte “bare”. Efter den lille tur, kørte vi nordpå mod Golden Gate Bridge. Vi har GPS i bilen, Garmin, den er ikke lige så snedig som min egen Navigon, men bedre end ingenting. Den førte os i hvert fald ud af San Francisco og mod vores første stop, nemlig et kæmpe outlet i Petaluma.
Da vi først fik taget hul bylden fik vi ellers shoppet igennem, vi begyndte i Nike, men det var faktisk ikke spor billigt, så vi var lettere skeptiske, men de andre butikker vi kom ind i, var.
Vi fik købt en masse trøjer, bluser, BH’er (til mig, altså!) og trusser. Godt råd: Køb ikke den størrelse du normalt bruger, jeg har kom til at købe nogen, jeg kan bruge som telt. Måske passer de senere på turen:-(
Ca. 500$ (ca. 2500 kr.) fattigere, kørte vi mod vores hotel, det tog ca. 15 minutter. Der er svømmepøl, den eneste, der følte trang til at hoppe i var Victor, vandet var ispiskende koldt, men han kom da i og plaskede lidt rundt.
Der var også opvarmet spa, som han plaskede rundt i, så vi håber vi har en træt dreng i aften.
I morgen går turen til Yosemite Nationalpark, måske gør vi en afstikker til Beringer, det har vi ikke helt fundet ud af endnu. Der er temmelig langt til Yosemite, vi er ved at oplade MP3’ere, så Isabella og Victor kan høre noget musik på turen.
- Comments(0) https://blog.heikendorf.eu/?p=28
Internetproblemer
USA Posted on 02 Oct, 2009 05:25:32Vi har pt. store problemer med at komme paa nettet paa vores egen medbragte PC, derfor er der lidt pause i vores bloggeri.
- Comments(0) https://blog.heikendorf.eu/?p=29
“Gå direkte i fængsel”
USA Posted on 28 Sep, 2009 17:04:06I går var vi på Alcatraz, vi havde bestilt billetter over nettet, da vi kom tilbage fra Fisherman’s Wharf, da deres net jo var nede dagen før. Det gik nemt og smertefrit (94$ for os 4- men turen var alle pengene værd).
Selve turen derud tog ca. 10 minutter og der er 2.78 km. (meget nøjagtigt, jeg havde nemlig GPS-ur på, så jeg kunne måle det).
Alligevel mener man ikke at der er nogen fanger, der er nået i land, da vandet er ispiskende koldt og strømmen er meget stærk.
Vi gik direkte op til selve fængslet og fik udleveret ørebøffer til en audio tour, så vi selv kunne gå rundt og følge instrukserne.
Det er forhenværende fanger og personale, der fortæller, meget spændende og helt ufatteligt at der har levet folk i de celler. Det er fuldstændig som de forskellige film man har set om fængsler i USA.
Turen var selvfølgelig på engelsk, men vi fik da oversat det meste til Victor og forklaret ham, hvad der var sket og hvordan de havde levet. Det der dog gjorde mest indtryk på ham, var at der sad en tidligere indsat henne i souvenirbutikken (jo, selv der er der en souvenirbutik!) og signerede sin bog. Victor mente at de godt kunne lade ham gå igen, da han så meget gammel ud. Han var med færgen hjem, så vi… John Dekker, dømt for bankrøveri, han sad der i 29 år, så det må vist også siges at være nok.
Sjovt nok (ha ha) var Al Capone dømt for skattesvig, hvilket ikke burde udløse en billet til Alcatraz, da det kun var de “værste” forbrydere, der sad der.
Nu gider vi i hvert fald ikke høre brok om størrelsen og indretningen af vores børns værelser;-)
Efter Alcatraz trængte vi til en is, og tog derefter en cable car hjem igen. Nu er vi blevet erfarne Cable Car-guys, så vi stod selvfølgelig op hele vejen.
I dag skal vi forlade San Francisco og hente bil, derefter kører vi til Sonoma, med en lille afstikker til et outlet. Lidt tøj skal man jo have…
- Comments(6) https://blog.heikendorf.eu/?p=30
San Francisco
USA Posted on 27 Sep, 2009 18:29:38Så er vi kommet til Frisco, som de siger herovre. Byen er meget mere behagelig end New York, her er ikke så hektisk og stresset.
Idag skal vi en tur i fængsel, Alcatraz, det bliver spændende, Victor glæder sig meget for igår aftes, inden vi skulle sove, så vi filmen “The Rock” men vi ved ikke om vi kommer helt ind i “Rocken”
- Comments(1) https://blog.heikendorf.eu/?p=31